Monstrøst forfald, lillepigemonstre og det uforklarligt skræmmende. Onsdag 12. november kan du komme med til et monsterforedrag af kunsthistoriker Kamma Overgaard Hansen. Inden foredraget er det muligt at bestille en fyraftensmiddag i caféen.
I aftenens foredrag skal vi se på de forskellige måder, kunstnere har fremmanet monstre og det monstrøse på gennem tiden. Som kropsligt forfaldne væsner, som karikerede autoriteter, som skønheder med grumme undertoner, som mennesker, der handler umenneskeligt og ondt, eller som skabninger, vi slet og ret ikke forstår og derfor foruroliges over.
I foredraget vil Kamma Overgaard Hansen både se på de kunstnere, der har bidraget til vores aktuelle udstilling, og på en række af de kunstnere, der på andre måder arbejder med det monstrøse og skræmmende, fx Michael Kvium, Christian Lemmerz og Maria Rubinke.
Hun zoomer også ind på nogle af deres inspirationskilder i tidligere tiders kunst-, litteratur- og filmhistorie og diskuterer, hvordan kunsten gør det muligt at reaktualisere og debattere monstret og det monstrøse i en tid, hvor eventyr og overtro for længst har veget pladsen til fordel for et mere rationelt verdensbillede.
Inden foredraget er det også muligt at bestille en fyraftensmiddag i caféen fra kl 18, der denne aften byder på en lækker efterårsgryde med Bøf Stroganoff, grov kartoffelmos og en let kålsalat. Middagen kan også bestilles i en grøn version.
Læs nærmere om den aktuelle udstilling her:
https://www.facebook.com/events/1524895972285169
• • • • • • • •
ONSDAG 12. NOVEMBER KL 1930
ENTRÉ 100 KR
BILLETTER VIA BILLETTO.DK
• • • • • • • •
Udstillingen er generøst støttet af Augustinus Fonden, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Toyota-Fonden og Statens Kunstfond.
You may also like the following events from Gammelgaard Kunst & Kultur:
Also check out other
Arts events in Herlev.